Tøj, sko, sokker, husholdningsartikler, tekstiler er uundværlige i dagligdagen. Når man køber, ud over at se på farven og stilen, vil forbrugerne have et meget vigtigt kriterium for dom, det vil sige materialet. Generelt er naturlige materialer som silke, bomuld, linned og uld meget populære blandt offentligheden. Tilsvarende er kemiske fibre og kunstige materialer med ord som nylon, brokade og viskose ofte ikke lide. Hvad er fordelene ved rene naturlige stoffer? Den mest basale enhed af tekstiler er fiber. I henhold til kildeklassificeringen er tekstilfibre opdelt i naturlige fibre og kemiske fibre. Naturlige fibre leverer de indledende koldtæt materialer til menneskelig udvikling . 5, 000 år siden i det indiske subkontinent begyndte folk at dreje garn med bomuldsfibre; I den gamle egyptiske periode i Nile River Basin blev hør bredt plantet af mennesker for at fremstille tekstilprodukter; Så tidligt som for mere end 5.000 år siden begyndte de arbejdende mennesker i vores land at dyrke morbær, hæve silkeorme, tegne silke og væve silke og dannede en unik silketekstilkultur. På nuværende tidspunkt er bomuldsfiber, linnedfiber, uldfiber og silkefiber (forkortet som bomuld, linned, silke og uld) stadig de vigtigste naturlige materialer til daglige tekstiler. Disse naturlige materialer har deres egne fordele, men de har også visse mangler. Forskellige fra de naturlige fibre, der er givet til mennesker af dyr og planter i naturen, er kemiske fibre en type fiber fremstillet ved kemiske metoder.
Kemiske fibre kan opdeles i kemiske syntetiske fibre, kunstige fibre (normalt kaldet regenererede fibre) og uorganiske fibre i henhold til deres råvarer og komponenter.
Historien om kemiske fibre er kun et kort 100 år. Den første kemiske fiber, der blev opfundet af mennesker, var viskosefiber, som blev lanceret i 1893. Dens succes udvidede hurtigt familien af kemiske fibre. Hvordan kan vi skelne mellem kunstige fibre med meget "akademiske" navne? Det er meget enkelt. Fibrene, der slutter med "纶", der ofte ses, når man køber tekstiler, er generelt kemiske syntetiske fibre. F.eks. Er polyester, nylon, akryl, spandex, polypropylen osv. Syntetiske fibre syntetiseret organiske polymerforbindelser ved tilsætning af polymerisation eller kondensationspolymerisation under anvendelse af små molekylære organiske forbindelser som råmaterialer. De fleste syntetiske fibre kommer fra olie. Det petrokemiske system ekstraherer og adskiller de små molekylære organiske forbindelser, der er nødvendige for at producere sådanne fibre gennem lag af ekstraktion og adskillelse. Kemiske syntetiske fibre fremstillet af petroleumsråmaterialer kaldes undertiden også "petroleumsbaserede fibre". Med hensyn til output er syntetiske fibre den største kategori i den kemiske fiber og endda hele tekstilfiberfamilien. I 2019 nåede mit lands syntetiske fiberproduktion mere end 54 millioner tons og tegnede sig for 92,8% af den kemiske fiberfamilie; Mens mit lands bomuldsproduktion var 5,9 millioner tons, og silkeproduktionen kun var 68.000 tons i samme periode.
Kunstige fibre er fremstillet af naturlige polymerforbindelser, såsom cellulose og protein, som kemisk behandles til polymerkoncentrerede opløsninger og derefter spundet og efterbehandlet til at producere tekstilfibre. Regenererede fibre kaldes ofte også "kunstige fibre". De mest almindelige regenererede fibre i tekstilfibre er viskosefibre (også kendt som rayon eller kunstig bomuld), modale fibre og lyocellfibre (også kendt som Tencel). Kunstige fibre bruger direkte naturlige polymerforbindelser, forbruger ikke petroleumsressourcer, og fiberegenskaberne er forskellige fra dem fra kemiske syntetiske fibre.
Der er mange valg for kemiske fibre, og mangler kan også være højdepunkter. Fremkomsten af kemiske fibre har i høj grad beriget variation og ydelse af tekstiler, og givet også produkter nogle funktioner og egenskaber, der er forskellige fra naturlige fibermaterialer. For eksempel er det bemærkelsesværdige træk ved polyester dens dårlige hydrofilicitet, hvilket gør polyesterstof let at tørre. Mange hurtigstørrende sportsbeklædning af høj kvalitet er lavet af ultrafine polyester. Ultrafine fibre fremskynder fordampningen af sved på fiberoverfladen, hvilket holder overfladen af den menneskelige krop tør og behagelig under træning; Mens fibrillationsegenskaberne for lyocellfibre bruges til at producere stoffer med en ferskenhudstil.
Mit land er et stærkt land inden for produktion og forskning og udvikling af kemiske fibre, og andelen af kemisk fiberudgang tegner sig for mere end 70% af verden. Med fremme af teknologi og ændringer i forbrugerkoncepter er kemiske fibre også i en tilstand af kontinuerlig forbedring. Deres "ulemper" bruges ofte fuldt ud til at udvikle specifikke produkter, hovedsageligt med hensyn til funktionalitet og komfort.
After the characteristics of natural fibers and chemical fibers are fully recognized, people often use blending or interweaving processes in product development to combine the advantages of natural fibers and chemical fibers, thereby achieving the effect of 1+1>2. Det mest almindelige eksempel er polyester-cotton blandede stoffer, som normalt er lavet af 65% polyester og 35% bomuldsfibre. Styrke, slidbestandighed og formopbevaring af polyester-cotton blandede stoffer er bedre end dem for rene bomuldsstoffer, samtidig med at de har en vis grad af fugtabsorption og blød fornemmelse.
